lørdag den 15. maj 2010

Beskrivelse af Copenhagen Arthouse

I københavn er vores oplevelse at der mangler et forum og et mødested hvor kunstnere fra forskellige kunstgrene kan have deres daglige virke, mødes og udveksle ideer eller indgå i produktioner sammen.
Et levende laboratorium hvor kunstnerne vil have sin daglige arbejdsgang med mulighed for at leje sig billigt ind, enten i produktionssammenhænge for kortere perioder, eller permanenete lejemål.Det ville feks. være videokunstnere og filmfolk der mangler lokaler til et filmværksted, komponister der mangler et lydstudie, scenografer og kostumiere der søger et værksted til deres produktioner, billedkunstnere der mangler et atelier osv.
Ideen er selvfølgelig; at ved at integrere forskellige kunstarter under samme tag, vil tanker og ideer udveksles og nye samarbejder skabes til gensidig inspiration.
Vi vil desuden etablerer et scenerum, galleri og cafe, så at stedet også vil have mulighed for at præsentere kunstnernes arbejde for publikum.
Der vil afholdes diverse ferniseringer, workshops, foredragsaftner, digt/litteratur oplæsninmg, koncerter, teater/danseforestillinger mm.
Vi oplever idag at kunstarterne har en tendens til at opløse deres traditionelle grænseområder, således at feks. komponister beskæftiger sig med visuelle medier, og at visuelle kunstnere i større grad benytter sig af auditive virkemidler.
Ved at appelere til flere sanser, er det muligt at få den smalle kunst ud til et bredere publikum.
Ved konceptet laboratorium som er en åben ikke afsluttet instans, men altid undersøgende, eksperimenterende og i konstant bevægelse, vil publikum få en enestående mulighed for at komme i dialog med kunstnerne og få et større indblik og en nysgerrighed i kunstnernes daglige arbejde og opleve vigtigheden i at blive ved med at stille spørgsmål til det eksisterende.
Ved at kombinere værksted med en levende scene og starte et forum for diskussion og ideudveksling er vores ambition at skabe en større dynamik idet visionære kunstmiljø og dermed skabe en base og et nyt udgangspunkt for den eksperimenterende kunst.

fredag den 14. maj 2010

Copenhagen Arthouse er et nyt koncept, der snart vil indtage København. Et sted hvor kunsten og kunstnerene bag, kan mødes på tværs og nye ideer kan opstå.

Vi arbejder i øjeblikket på at skaffe lokaler i Den Hvide Kødby, og her på bloggen vil du kunne følge med i udviklingen.

Vi vil løbende opdatere bloggen så du kan følge med i hvor langt vi er nået.